Bed & Breakfast

torsdag den 28. september 2017

Kransebinderi i potteskuret.

I formiddags var vi 3 der hyggede os i potteskuret med at binde kranse. Samtidig med at kransene tog form blev der snakket.

Bordet flød af småkviste, klippet og klar til at blive bundet på kransene. Materialerne var forskellige røde bær, buksbom, hortensia og vindheks.

Ideen til en kransebinding opstod den anden dag, hvor Karen var forbi og hun fortalte at hun havde set den flotteste krans med røde bær, der hang på en sort dør. Det kunne vi da også bare lave, selv om ingen af os har en sort dør :-)

Herunder en koncentreret Karen. Hun er min eks nabo, bedste haveven og veninde. Vi har kendt hinanden de sidste 20 år, og har lavet rigtig meget sammen, og været på mange ture.
Den 3 var min hjælper Dorte, hun var væk da jeg tog billedet. Hun er her nogle timer hver dag i virksomhedspraktik. 


Her 2 af de 3 kranse jeg fik bundet.


En med røde bær.


Og nu vi var igang fik jeg også bundet 2 med hortensia og vindheks.


Bagefter var der frokost, med grøn og rød juice. Elsker at være kreativ sammen med andre. 

Det næste vi skal lave sammen, bliver en dag med beton.

11 kommentarer:

  1. Hvor er de smukke. Og sikken skønide at lave dem sammenmedgode veninder. Har ibundet dem om halmkranse eller tråd?
    Mvh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem med bær er lavet på halmkrans. Dem med hortensia er lavet på en kraftig ståltrådsring, som jeg lavede af gammel hegnstråd, elsker jo genbrug :-)

      Slet
  2. Hej Anette. Så lukkede du din åbne have ned for en stund, og jeg kan mærke, at det bestemt ikke gør dig mindre aktiv. Også her på bloggen ser det ud til, at vi får endnu mere glæde af dig og dine aktiviteter. Du er sådan lidt et havebarometer, som giver idéer til, hvad vi kan gøre af fornuftige-(sidste lugning) og sjove, kreative ideer (kransene).Det tegner godt for den kommende periode, som jo på mange måder er en travl tid med om- eller nyplantninger, lægning af løg og stadig lugning mm. Hvis man som du desuden kan nå nogle kreative ting, så bliver det hele meget sjovere. Jeg glæder mig til de kommende blogindlæg og vil ønske dig et godt efterår i haven.
    Mvh. Bodil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bodil. Der skal være tid til kreative ting indimellem, det gør det hele lidt sjovere.

      Slet
  3. Hvor lyder det bare til at havde været en hyggelig kreativ stund. det er flotte kranse, de vil helt sikkert pynte uanset om man har en sort dør. ? er det mariebær der er brugt i den røde krans.... Jeg må på jagt efter materialer, for nu vil jeg også lave kranse. Tak for inspirationen. Hygge herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. De røde bær er rønnebær og nogle som jeg ikke ved hvad hedder, men mariebær er det ikke. Det var ellers meningen der også skulle have været nogle af dem i, men Karen og Dorthe kunne ingen finde :-)

      Slet
  4. Smukke smukke kranse....som minder mig om at jeg vist efterhånden skal til at binde en efterårskrans til min hoveddør ;)
    Tak for inspiration og god weekend :)

    SvarSlet
  5. Så nydelige kranser. Det minner meg på at jeg bør ut å samle materiale, og binde en krans. Høsten har virkelig kommet. Ønsker deg en god og kreativ høst videre.

    SvarSlet
  6. Hej Anette. Nej hvor er det nogle flotte kranse, du har fået lavet. Det lyder superhyggeligt at være kreative sammen. Jeg får også helt lyst til at lave en krans og tror da jeg vil ud og samle noget naturmateriale ind!

    SvarSlet
  7. Ej så hyggeligt. Ser rigtig flot ud. De røde er jo perfekt til julehaven. Knus og skøn 1. oktober

    Charlotte

    SvarSlet
  8. Skønne kranse :0)
    Er selv lidt vild med vindheks i øjeblikket - det er ligesom om jeg først i år, har fået øjnene op for at man kan klippe i den ;0)

    SvarSlet