Bed & Breakfast

lørdag den 25. november 2017

Julekugler i haven.

I haven holder jeg hele året af af bruge kugler til dekoration. Kugler i jern, glas og beton indgår flere steder i dekorationer og opstillinger hen over året.

Især til jul elsker jeg julekugler og alle havens kugler bliver opgraderet til julepynt i julehaven. Sammen med grove grene og lyskæder med små pærer synes jeg det ser fantastisk ud. 

Jernkugler lavet af rundjern, sammen med gamle fiskekugler. Denne dekoration er lavet på et stort bord, bygget af murertreller.


Jernkugler sammen med kugler i pil. Denne dekoration med de temmelig store kugler, ligger direkte på jorden.


På sandkassen er et stilleben med pilekugler og kobberkugler i plast. Egentlig bryder jeg mig ikke om plast i haven, men disse kobberplastkugler kan noget særligt i samspil med pilen.


Fiskekugler i kasse med grønt. Fiskekuglerne tåler fint frost, bare de ikke ligger i vand.


Fiskekugler og bladkugler, på et leje af grønt og grene fra troldhassel ligger i bålfadet.


Lysene skinner i glasset og giver en magisk stemning, når mørket falder på.


Om sommeren ligger fiskekuglerne i vand i baljer, kar og spejlbasin. Dejligt at kunne nyde dem på forskellig vis året rundt.

9 kommentarer:

  1. Hei Anette. Nydelige oppstillinger. Suger til meg inspirasjon fra bildene dine. Har noen fiskekuler som jeg har tenkt å bruke ute mot advent. Fortsatt god helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare så flot og smukt ud <3
    Jeg er også vild med kugler i haven. Har dog ikke tilnærmelsesvis lige så mange som dig. Men jeg håber at få flere til samlingen ved at holde øje på loppemarkeder osv :-)

    SvarSlet
  3. Hej Anette. Jeg er også glad for kugleformen, og jeg synes, at dine opstillinger, er fine og enkle. Er der nogle af dine kugler, der er over 30 cm i diameter, og hvor har du dem i så fald fra? Ikke kuglen af rundjern, for den har jeg - godt nok af fladjern, men det er de 'massive', jeg leder efter.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De store jernkugler på over 30 cm i diameter er fra et firma der hedder Danas have. Ved at Blomsten og Krukken i Mariager forhandler dem.

      Slet
  4. Hej Anette
    Ser rigtig godt ud med alle de forskellige kugler du har sat sammen med grønt, lys og andre materialer.
    Jeg stornyder virkelig alle dine fine billeder af dine mange forskellige opstillinger du viser her på bloggen, men glæder mig til at se det hele live, når turen går vest på efter at have sovet 5 nætter.
    Rigtig god søndag til dig og john, håber vejret er bedre hos jer og du/I får travlt med kopperne i eftermiddag.
    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Vil glæde mig til at se jer igen.
      Jo tak her har været travlt med kaffekopperne, John styrer køkkenet, så jeg er heldig :-)

      Slet
  5. Kære Anette.
    Jeg er vild med alle dine kugler også dem af plastik. Det er utroligt som de skinner år efter år.
    Jeg havde lagt en fiskekugle i en krukke med Pletter i luften, men den blæste ned ( 25 cm.) og gik itu. Utroligt at dine kugler bliver liggende.
    Ønsker dig og John en dejlig søndag med mange gæster i haven.
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet
  6. Så fint, jeg likte spesielt godt den store åpne kulen. Ha en fortsatt fin søndag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
  7. 1000 tak for den kæmpe inspiration du er, jeg elsker dine billeder og input fra din skønne have <3
    Mange hilsener Helle

    SvarSlet