Bed & Breakfast

onsdag den 2. maj 2018

Åben have 2018

Nu er sæsonen i gang med åben have for 2018. I går d. 1. maj var de første gæster på besøg, både danske og et par tyske. Jeg nyder igen at have gæster i haven. Haven er så klar som den kan blive, foråret har indfundet sig med alle de smukke løgblomster, og træer og buske er ved at springe ud.

Krukkerne bugner med løg og hornvioler.



Frk. Viola er flyttet ind i vaskeriet igen. Frk. Violas vaskeri er et lille museum jeg har indrettet i vores gamle værksted.



Rababerne er ved at være klar til årets første rababertærte. I drivkrukke eller ej. Rababerne fik i vinters et god lag halm med hønsemøj fra hønsehuset.


Løgtæpper af vibeæg, står så smukke lige nu.


Skiltene er sat op, og viser vej til Fru Pedersens have.


Haven er åben.

Maj, juni og september:
Lørdag og søndag, samt helligdage kl. 13-17.
Samt efter aftale på hverdage på tlf. 40259625


Juli og august:
Alle dage kl. 13-17.

Samt efter aftale. Tlf. 40 25 96 25

Entre 60 kr. børn under 2 år gratis.
(kontant betaling, samt mobilpay)

I havens åbningstid, er der kaffe/the på kanden og 1 hjemmebagt kage til havens gæster.
Det er tilladt at have hund med i snor.
Medbragt mad må nydes i haven.

Haven er handicapvenlig.

Fru Pedersens have, Skalstrupvej 36, 
7570 Vemb

11 kommentarer:

  1. Hej Anette
    Held og lykke med din nye sæson i haven, håber der vil være mange der kikker forbi og vil gå på opdagelse i dit skønne paradis.
    Ja, selvfølgelig ikke et haveår hvor vi ikke har været forbi, vi skal helt sikkert til Vemb igen iår, så lige pludselig er vi.
    På gensyn, vi ses. Hils John.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  2. Jeg ønsker dig en dejlig åben-have-sæson, Anette! Jeg er sikker på at mange mennesker vil kikke forbi og finde glæde og inspiration i din helt vidunderlige have!
    Kærlig hilsen Nana

    SvarSlet
  3. Ønsker dig en super dejlig havesæson med mange gæster 😊

    SvarSlet
  4. Så er det rigtigt forår, når fru Pedersens have åbner :)
    Ønsker jer en dejlig sæson, med masser af glade gæster. Smukt er der hos jer.

    Kærlige hilsener og knus
    Lone

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Vi håber at rigtig mange vil gæste Fru Pedersens Have og lade sig inspirerer. Vi glæder os til at komme forbi og bare suge til os af din kreative evner. Gert og Leila

    SvarSlet
  7. Held og lykke med den nye sæson. Jeg håber, du får mange gæster, for haven er bestemt værd at køre efter :-)

    SvarSlet
  8. Hvor er der bare altid dejligt hos jer, Anette. Jeg håber, Per og jeg får tid til at komme forbi dig igen i år. Det er jo ikke så let med 'baby' i huset. Men hun bliver jo også ældre :-) Når hun først får lært at gå i snor, skal vi på havebesøg.
    Kh, Karen

    SvarSlet
  9. Det er en dejlig tid vi går i møde.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  10. Kære Anette.
    Vi ønsker dig en rigtig dejlig havesæson og vi vil helt sikkert komme forbi og overnatte i dit lækre B&B. Haven ser jo smukkere ud end nogensinde før med alle de fantastisk smukke krukker.
    Kærlige tanker fra John og Eliane

    SvarSlet