Overnatning / Glamping

onsdag den 26. juni 2013

Snydt Fru Pedersen.




Sidste sommer havde jeg købt en pose med frø af hvide digitalis, den såede jeg ud i den hvide have. De kom over al forventning, blev store og kraftige planter. Og ih hvor har jeg glædet mig til det imponerende syn jeg forventede. Men men, vel er mine digitatlis imponerende flotte, men de er ikke hvide. Så en af de kommende dage plukker jeg en kæmpestor flot buket.
Jeg har hvide digitalis andre steder i haven, men synes ikke at de er så nemme at flytte, når de er i blomst. Så tror jeg prøver med hjemmeavlede frø :-)

11 kommentarer:

  1. De ser jo rigtig flotte ud, men hvide kan man ikke med sin bedste vilje kalde dem :) Du må på den igen.

    SvarSlet
  2. Hej Anette

    Ja, taget ved næsen kan man jo roligt sige du er blevet og lidt træls når man nu har gået og ventet en hel vinter og forventer der kommer et hvidt hav af digitalis og de så har lyserøde, så er det næsen bliver lidt lang.
    Du må prøve med dine egne og se om du er mere heldig næste år.

    God dag.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  3. Hej Anette! Ja, det er så ærgerligt når en blomstring man har "planlagt" ikke bliver som man har længtes efter at se.
    Du kan sagtens flytte hvide digitalis til din hvide have, så de selv kan klare frøsåningen. Jeg flyttede rundt på flere af dem sidste sommer (fordi de skyggede noget nyplantet) og de store kraftige planter står lige så rankt som før flytningen.
    Med det vejr vi har lige nu, vil det slet ikke være noget problem, blot de vandes. Hvis solen skulle vise sig en af de første dage efter flytning, så plejer jeg at sætte en stol med et håndklæde over, mellem solen og planten.
    Håber du får din drøm opfyldt med pragtfulde hvide digitalis i din hvide have :-)

    SvarSlet
  4. Uha ja det var da lidt træls, jeg tror også, de er ret nemme at flytte med, de har jo ikke pælerod, så du må i gang med flytningen.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  5. Jamen kære fru Pedersen sikken redelighed. De er nu smukke alligevel, selvom bedet ikke har fået det udtryk du søgte. Jeg er overpjattet med digitalis, og har flyttet rundt på dem mange gange, men aldrig mens de var i blomst. Det kan da muligvis lade sig gøre, hvis man sørger for at grave dem op med en stor klump. Naturligvis skal man så ikke smække dem ned i direkte sol. Ved ikke hvor du har købt dine frø, men jeg kender andre som har haft succes med frø af hvide digitalis. Jeg ville nok ikke satse på hjemmeavlede frø, da bier og brumbasser laver uorden i tingene. Du kan selvfølgelig så en masse og så hive de forkerte op ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Anette

    Det kan sagtens være frø fra hvide Digitalis - hvis de er blevet bestøvet af mørke, så vil resultatet blive ret præsist som du viser - en ret blandet landhandel:)

    Jeg er ved at få rent hvidt her - ved at fjerne alle de mørke - før de åbner blomsten!

    Ha en dejlig dag!

    SvarSlet
  7. Hej Anette.Selv om de er en "fejlfarve" er de smukke.Du må på den igen.God dag knus Jette

    SvarSlet
  8. Det er nu i virkeligheden noget af det dejlige ved havens planter at vi ikke altid kan styre dem, er det ikke? ;-)

    SvarSlet
  9. jeg syntes de er skønne. jeg ville nok lade dem stå og så bare fjerne dem inden de sår sig selv :) men sådan er vi jo forskellige.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  10. De er så fine. Det er faktisk første gang i år jeg har købt en af dem. Troede de var svære som frø? I hvert fald gav jeg knap 100,- kr. for den i potte. Der er meget at lære om have hele tiden. :o)
    Ha´en dejlig uge
    Kram
    Birgitte

    SvarSlet
  11. Ja, sådan er havelivet- engang imellem kan man godt blive skuffet.
    Men se det nu fra den positive side- du får en KÆMPE buket digitalis.

    SvarSlet