Bed & Breakfast

søndag den 30. november 2014

1. søndag i advent.

Så er det blevet første søndag i advent, det første lys har brændt hele dagen. 
Igen i år består min adventskrans af en bakke med fire lys, englen, lidt grønt, samt kogler og kugler. Ganske enkelt og som jeg allerbedst kan lide den.



Tallene af zink, genbruges hvert år.



Ønsker jer alle en rigtig dejlig 1. søndag i advent.

lørdag den 29. november 2014

Gammel tagbagebærer.

 Jeg hat fået en meget gammel tagbagagebærer i træ forærende. Den har jeg sat ovenpå en kommode i garagen. Den er blevet pyntet med lidt grønt og kogler, så er julestemningen slået an. Synes den er rigtig sjov. 
Det må have været en af de første typer af tagbagagebærer, den er lavet af træ, store gummidutter til at beskytte bilens tag og læderremme, til at spænde den fast med.




Nu er den en sjov og anderledes vægdekoration.


fredag den 28. november 2014

Besøg af havevenner, og opskriften på græskarsuppen.

I søndags havde vi besøg af en dejlig flok havevenner. Susan Durup med bloggen My loving home and garden, har lavet et skønt indlæg om hvad hun så og oplevede. Se det HER Jeg glemte selv helt at tage billeder, så det var dejligt at Susan fik taget .

Foto Susan Durup

Havevennerne kom kl 11, 2 timer inden haven åbnede, for så havde min mand og jeg tid til at tage os af vores gæster. Da julehaven var beset første gang, blev der budt på græskarsuppe inde i varmen. Jeg måtte love at lægge opskriften på bloggen, for den fald i god smag :-)

Jeg havde lavet en stor grydefuld (10 l.)
1 stort orange græskar (golden hubbart) andre kan også bruges.
1 lyst mandelgræskar
10 store gullerødder
4 rødløg
4 løg
4 små hvidløg
1 chilli
oksebulion efter smag
½ l. fløde
salt, cayennepeber
vand, så gryden er næsten fuld
Det hele skæres i småstykker og koges mørt, derefter blendes det og smages til. Jeg havde lavet suppen dagen i forvejen, så den blot skulle varmes.


Den varme græskarsuppe med flutes til.

Foto Susan Durup

Foto Susan Durup

Til kaffen var der muffins. Opskriften kan du se HER

torsdag den 27. november 2014

Gran, Georg Jensen og rionet.

Så kom rionettet og Georg Jensen uroerne op i køkkenet. Sammen med gran og forskellige julekugler, er det et fin dekoration over øen i køkkenet.

Jeg har skiftet de røde bånd ud med hvide.



På øen står en bakke med en samling lyshuse. Bakken er nem at flytte, hvis pladsen skal bruges til mere praktiske gøremål :-)


onsdag den 26. november 2014

Olielamper i julehaven.

Jeg er blevet meget glad for at bruge mine olielamper i julehaven i år. De giver sådan et fint blafrende lys på de ting de står ved siden af. Specielt i skumringen og når det er mørkt, kommer de helt til deres ret.

Herunder sammen med betonpaddehattene, en lærkegren, mos og en gammel trærod, er det en fin udendørsdekoration i den gamle gruekedel.


Herunder skinner flammen i kobberkuglerne.


Bøvlet med at påfylde lampeolie, ophæver til fulde glæden over det fine syn. Betolderen til olie er så stor, at jeg kun behøver at påfylde hver 3 dag, selvom de er tændt mange timer hver dag.

tirsdag den 25. november 2014

Pyntning af hovedindgangen på Herregården Rysensteen.

I formiddags var jeg på Herregården Rysensteen og pynte hovenindgangen, i anledning af julemarkedet d. 28-29-30 november. 
En meget spændende og sjov opgave. Eventyrjultræer, kranse og guirlander udgør pynten, sammen med mos og lanterner.







En stor smuk Herregård i det det vestjydske.


Denne længe huser værelserne med B&B


De store smukke pejse i stuerne blev pyntet med gran.





Julemarked på Herregården Rysensteen
D. 28-29-30 november, alle dage fra kl. 10-17.
Bøvlingvej 40, 7650 Bøvlingbjerg

Der er i denne måned en spændende artikel i Antik & Auktion, om Jul på den gamle Herregård.


mandag den 24. november 2014

Hvid gløgg over bål.

Her kommer opskriften på den hvide gløgg vi lavede over bål, i november måneds havetv. Gløggen kan selvfølgelig også laves inde på komfuret.

Hvid gløgg.
1fl. hvidvin
saften af 1 citron
2,5 dl. koncentreret hyldeblomstsaft
 
Krydderpose
1 flækket vaniliestang
2 stykker hel kanel
2 spsk hele nelliker
1 stk tørret ingefær
 
 
Fyld
10 stjerneanis
100g lyse rosiner
100g pinjekerner
 

Varm gløggblandingen langsomt op sammen med krydderiposen, må ikke koge.




Der er ikke noget bedre end at sidde ude og nydes et krus varmt gløgg på en kølig vinterdag.

Udsendelsen som vi lavede gløggen i, kan ses HER

søndag den 23. november 2014

Fantastisk julehaveweekend.

Endnu en weekend er gået i julehavens tegn. Sidder nu og summer over alle de dejlige oplevelser, glade havegæster, havesnak og dejlige knus og kram. Det er så berigende og givende at dele og udveksle ideer og erfaringer, jeg har det som blommen i et æg, her i min julehave. Min dejlige familie bakker mig 100% op og hjælper gerne, når der er brug for det. Jeg føler mig meget heldig og taknemmelig.


Gåsen i cykelkurven byder velkommen. Gåsen er fra før vi fik levende gæs i haven. Den og dens mage, som står i cykelkurven ved den anden cykelvejviser, har stået på loftet i nogle år. Kom forbi dem en dag, da jeg var på loftet sammen med Merle og hun fandt dem, tænkte så, at de måtte da ned og med til årets julehave.



Åben julehave i 
Fru Pedersens have
Skalstrupvej 36
7570 Vemb

Åben fra d. 15 nov. - 14 dec. Dagligt fra kl. 13-17
Entre 50 kr. Kun kontant betaling.

Alle julehavegæster bydes på en gratis kop kaffe/the og en kage.

lørdag den 22. november 2014

Gamle kælke i julehaven.

Jeg er vild med gamle kælke, og har efterhånden en del. Heldigvis er haven stor, så de kan komme i brug, som dekorative og stemningsskabende elementer i haven.

Her kommer nogle eksempler på hvordan jeg har brugt dem.

Kælk med grønt, æbler og lanterne, foran køkkendøren.



Sparkstøtte med grønt, lanterne og en grankrans. De fine røde træsko stod en dag nede ved skiltet ved vejen, en sød og gavmild sjæl, vidste at jeg ville blive glad for dem, så 1000 tak til giveren.


2 kælke ved legehuset, en stående op af huset og en med et lille grantræ.


Kælk stående op af huset med lidt fyr og et par skøjter.


fredag den 21. november 2014

Smuk frost morgen.

Morgenen bød på smuk rimfrost, den første vi har haft i dette efterår. Bidene koldt, og det har det været hele dagen, tåge har vi også haft her. Det gør nu ikke så meget, for lysene i haven giver en dejlig stemning.
Det er nu helt slut med at plukke buketter i haven, alle blomster var helt stivfrosne, og blev slatne, da de tøede op.

Det er nu sæson for skitøj, huer og luffer :-)



torsdag den 20. november 2014

Link til november måneds havetv.

Til jer der ikke kan se TV Midt-vest er her link til begge udsendelser.


Det korte program HER

Det lange program HER


Det er så de sidste af ialt 8 programmer fra årets gang i Fru Pedersens have. Det har været sjovt og meget lærerigt at lave fjernsyn. Vi har nydt hvert minut. Stor tak til Margit og Hans fra TV midt-vest for nogle rigtig fine programmer fra vores have. 
Det har været rigtig dejligt at få lov at dele ideer og haveglæder.

1. juledag kommer der en årskavalkade fra årets gang i Fru Pedersens have.

Har nogen lyst at se julehaven med egne øjne, er den åben :-)


Åben julehave i 
Fru Pedersens have
Skalstrupvej 36
7570 Vemb

Åben fra d. 15 nov. - 14 dec. Dagligt fra kl. 13-17
Entre 50 kr. Kun kontant betaling.

Alle julehavegæster bydes på en gratis kop kaffe/the og en kage.


onsdag den 19. november 2014

På besøg hos LoPe

I fredags var jeg en smut forbi LoPe, fordi vi skulle udveksler reklamer for vores julearrangementer. Det var dagen inden hun åbnede sin juleudstilling. ÅH der var så fint, spændende og inspirende, i kan selv se billederne, og ved der er nogen af jer der skal på besøg der den kommende weekend, og i kan godt glæde jer. Se selv billederne.






Så mange fine forkobrede ting.