Overnatning / Glamping

tirsdag den 22. december 2015

Mildt og grønt.

Det milde vejr gør at der nogle steder stadig ser ganske frodigt ud. Pletterne i luften står så flot endnu, de taber bladene når det bliver koldere. Nu er det lige om lidt at julen for alvor skal fejres. I dag har vi slagtet et par af moskusænderne, sikke et arbejde, men nu ligger de på køl, og er klar til juleaften. Selv om vi er helt vilde med vores søde fritgående ænder, var der lige rigeligt med hanner til hunnerne, det er der nu rådet bod på. Da vi begge er født og opvokset på landet, har vi altid været vandt til at man også spiser nogle af dyrene.
4 af hanekyllingerne er kogt med kraftben og urter, så er der til tarteletfyld. Det er dejligt at kunne bruge af egen avl, uanset om det er kød eller grøntsager.
Æg er der mange af for tiden, for hønekyllingerne er begyndt at lægge æg, så der er nok til både scrambleæg, æbleskiver, kogte æg til silden, æggestand til den røgede fisk, jo der er vist nok til julens måltider.


 Hyacinterne vokser langsomt frem i det lille drivhus. De små dekorationsdrivhuse gør sig så fint i jule/vinterhaven, og løgvæksterne er lidt beskyttede, hvis der skulle komme meget frost.


Kattene nyder det milde vejr. Roserne er fra en buket der var begyndt at nikke, men har fået forlænget livet i et fuglebad



Et par rosenhoveder i fuglebadet  gør en stor forskel for sådan et lille stilleben.


7 kommentarer:

  1. Kære Anette. Hvor er det dejlige billeder. Fantastisk som de katte kan følge en rundt i haven og er noget så nysgerrige... Og du har noget så ret i det med, at komme fra landet og spise noget af sit eget opdræt, det smager godt :-)
    kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hverken sundere eller mere velsmagende findes næpe. Ingen underlige tilsætningsstoffer, kun de rene varer.

      Slet
  2. Beauty in your postings; lovely inspiration! Merry Christmas!

    SvarSlet
  3. Så hyggelige billeder Anette.
    Jeg har også altid været vant til at spise de dyr vi går og hygger med til hverdag.
    Når man kommer fra landet er det bare sådan man gør og tænker slet ikke over det!
    Engang havde vi den sødeste tyrekalv. Når far ikke så det løb jeg rundt med den i snor så den ikke kunne blive tyk og fed........
    Rigtig fantastisk dag til jer alle

    Charlotte

    SvarSlet
  4. Hej Anette.Ja !!! os fra byen køber os jo til det hele i supermarkedet.........men dejligt at i er selvforsynende.
    Og pletter i luften har jeg også flere steder i haven.Og de kommer troligt igen hvert år.
    Og dine ser bare godt ud med de grå kugler.
    Tusind tak for utrolig mange skønne billeder fra din have og rigtig dejlig jul til dig og din familie.Juleknus Jette

    SvarSlet
  5. Skønne billeder!
    Hvor må det være dejligt at kunne spise, selv "kødet" af egen avl, bedre kan det vist ikke blive!
    Med julehilsner fra Anette

    SvarSlet
  6. Hej Anette
    ja det er dejlig at kunne bruge sine egne råvarer,jeg vil gerne ønske dig og din familie, en rigtig dejlig jul, samt et godt nyt år,og en stor tak for alle dine gode ideer, du giver til alle
    julehilsen fra Kim

    SvarSlet